Workshops og ideudvikling
Få styr på ideerne på en workshop eller et møde og find ud af, om netværk og strategiske partnerskab er vejen for jer eller noget helt andet.
Hvad har jeg erfaring med?
Workshops og ideudvikling
Jeg er en erfaren facilitator af workshop og ideudviklingsmøder.
Gennem job hos flere softwareleverandører, har jeg haft rollen som facilitator på udviklingsprojekter med deltagelse af flere kunder, ofte mellem 3-5 kunder, hvor fokus har været at få udviklet fleksible løsninger, som tilgodeser flest mulige kunder, ud over de kunder som deltog i workshops.
Eksempler på projekter: Genhusning, “Udlejning uden hænder”, ESDH GO:Bolig, Ny EG Bolig og BoligDok.
Min roller har været facilitator, projektleder, product owner, management konsulent.
Netværk og strategiske partnerskaber
Netværk og strategiske partnerskaber kan være en af nøglerne til at få strategi og ideer til at blive til virkelighed.
Netværk på det operationelle niveau, udvikler organisationen og den daglige drift, men det stiller krav til deltagerne i netværket om at dele viden og erfaringer.
Strategiske partnerskaber kan på et strategisk niveau få ideer til at blive til virkelighed. I partnerskaber, hvor der er et fælles fokus, og hvor det er muligt at bidrage med forskellige kompetencer, er det muligt at udvikle de virksomheder, som er med i partnerskabet med et mindre forbrug af ressourcer.